min bedste veninde ville ikke tale med mig lige for tiden. grunden er, at hun ikke har det så godt: i sommers blev hun syg, og det endte med, at det hele var pga arbejdet. det startede med, at hun havde ondt i maven, men som tiden gik, blev det mere og mere et problem bare at tænke på arbejdet. da vi så hinanden, diskuterede vi selvfølgelig, hvad det skete mens hun ikke var der. det var ikke kun mig, der kom op med emnet, og det er derfor, det ikke gik op for mig, at hun nu slet ikke kan tåle, at tale om det.
det ved jeg så nu, men det er øjensynligt blevet til, at hun nu også kommer til at tænke på arbejdet når vi ses - og det betyder, at hun så helst ikke vil se mig. og det er hårdt. sidste år, på samme tid, fejrede vi at vi havde kendt hinanden i et år. nu føles det, som om jeg ha'r slået op med en kæreste, og det er bare svært: vi så hinanden i fredags, sammen med to andre venner, og selv om jeg måske ikke opførte mig som jeg plejer, syntes jeg ellers at det gik rimelig godt - hun så ud til at ha' det godt og hun smilede for første gang siden før Jul. jeg sendte hende så en email dagen efter, for at sige, at jeg var glad for at se hende smile, og at jeg håbede at vi snart vil ses på tomands hand igen. hun har ikke svaret. det var nok for tidligt.
problemet nu er 1) at jeg savner hende rigtig meget og at 2) vi snart skal på ferie sammen i udlandet, men hvis hun ikke kan klare at se mig, så kan vi jo ikke ta' afsted - jeg ta'r i hvert fald ikke afsted alene. so now what?